FamilienDubai
Saturday, June 03, 2006
  Weekend på Bin Majid beach resort
Den 12.5.2006 drog vi afsted til en af de andre emirater, Ras al Khaima, sammen med Familien Bønnelykke som vi skulle tilbringe weekenden med på Bin Majid beach resort.



Familien Bønnelykke kræver lige en nærmere introduktion.
Det er en dansk familie bestående af Lennart, Helle og deres to piger Silje og Matilde (eller som Mikkeline siger: Siljetilje) ,som også bor på Street 1 her i Springs 11.




Oprindeligt er de fra Brønderslev og verden er så lille at Helle gennem mange år har danset med Asks fætter Carsten og dermed kender en del af familien Abildgaard. desuden viser det sig at Gitte og Jacob i sommers var i Brønderslev, hvor de besøgte Gittes veninde, som er Helles arbejdskollega.
Desuden bor de på vej med nogle piger som Ask kender fra sine unge dage, da han spillede i Triton.
Verden er lille.
Efter lidt over en times kørsel var vi fremme ved Bin Majid, og hurtigt var vi i badetøjet og klar ved poolen.




Lynhurtigt havde vi en hel lille lejr i skyggen, hvor vi kunne overskue poolområdet.
Opholdet inkluderede alle måltider, så vi bevægede os kun væk fra poolen når vi skulle op og spise.
Om aftenen hyggede os voksne os udenfor, og Ask og Lennart havde lidt hovedværk næste morgen..............og overlod gladeligt bilturen hjem til Helle og Maria.


Det var en smadder hyggelig tur, hvor vi bare dasede, svømmede, snakkede, spiste, drak og nød hinandens selskab, og vi syntes bare, at vi ville vise jer stedet.

Hvem ved, måske var det et sted at tage hen, når I kommer til Dubai?

 

ARCHIVES
November 2005 / December 2005 / January 2006 / February 2006 / April 2006 / May 2006 / June 2006 / September 2006 / October 2006 / March 2007 / April 2007 / May 2007 /


Powered by Blogger